2 golfbaner

Vallø golfbaner

Vallø Golf råder over 2 golfbaner – en golfbane som en 9 hullers Pay & Play bane og en 18 hullers golf langbane. Det er den engelske banedesigner Chris Haspell, der har tegnet og anlagt begge golfbaner i Vallø. Anlægsarbejdet med golfbanerne skete i 2003/2004 og resultatet er blevet særdeles godt.

9 hullers golfbanen har par 3 og 4 huller.

Inspirationen til 18 hullers banen er kommet fra britiske in-land heath/linksbaner, hvor vinden og roughen spiller en afgørende faktor. Golfbanen er kendetegnet ved generelt at være i god stand med hurtige greens.

Allerede i første sæson kunne klubbens medlemmer og gæster glæde sig over at banen og især greens var i særdeles god stand. Også fra R&A – Europas højeste golfinstans – er der blevet udtrykt stor begejstring omkring baneanlægget og valg af græstyper osv.