Road to Made in Himmerland

Alle kan deltage og det er gratis

Som noget nyt har vi i år valgt at deltage i Danmarks største nærmest pinden-konkurrence. Road to Made in HimmerLand er en nærmest pinden-konkurrence som understøttes af Made in HimmerLand presented by Freja med flotte præmier.

Alle, der spiller på vores 18 huls bane i uge 19 kan deltage i konkurrencen og der er flotte præmier på højkant. Du skal dog have en spillemakker med som markør og slaget skal indgå i en normal runde. Det er gratis at deltage.

Klubben vælger et teested for damer og et teested for herrer, hvorfra alle slag afvikles på hul 2 hele ugen. Udgangspunktet er en gennemgående “nærmest pinden” konkurrence på samme hul syv dage i træk. Det valgte hul skal indgå som en del af en spillers runde.

Alle, der spiller hul 2, deltager i de gennemgående konkurrencer.

Så hvis du slår et slag, der ligger tættere på flaget end dagens hidtil bedste, så husk at skrive dig på sedlen ved green og få din markør til at kvittere for slaget. Hvis du ved dagens afslutning har slået dagens bedste slag vinder du en partoutbillet til Made in HimmerLand i 2022. Vinder du efterfølgende klubbens lodtrækning blandt de 7 dagsvindere, vinder du ovenikøbet en eksklusiv VIP billet til dette års udgave af Made in HimmerLand. En billet, der er i høj kurs, da der ikke bliver mulighed for at købe billet til årets turnering

Alle vindere indrapporteres efterfølgende til Dansk Golf Union, som vil liste alle vinderne med navn, afstand og klub på Golf.dk samt videregiver information om navn og mailadresse til Made in HimmerLand til brug for udstedelse af billetter.

Vi glæder os til at se dig i klubben i uge 19 og hvem ved, måske bliver det dig, der skal til HimmerLand og se golf i verdensklasse?